Forbundethed - en rejse gennem de 7 chakraer - En hjerteforankret cirkel for kvinder
Forbundethed - en rejse gennem de 7 chakraer - En hjerteforankret cirkel for kvinder
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Forbundethed - en rejse gennem de 7 chakraer
En hjerteforankret cirkel for kvinder
For 25 år siden – efter en periode med svær angst og depression – mødte jeg i Tyskland, hvor jeg boede den gang, en healer og medie der hed Marianne Uhl.
Vi arbejdede med en særlig chakramusik, som hun havde kanaliseret og komponeret sammen med en komponist.
Den musik blev for mig begyndelsen på en række dybt transformerende og spirituelle åbninger. Jeg har siden læst og erfaret, at mange oplever netop denne musik som noget af det mest kraftfulde chakramusik, der findes.
Jeg arbejdede intenst med musikken i flere år. Den åbnede lag i mig, som jeg ikke vidste fandtes. Og den fik vækket mig til visheden om, at der findes en større kraft, vi alle udspringer fra.
På et tidspunkt blev processerne så stærke, at jeg lagde det på hylden for en tid.
Ikke fordi det var forkert – men fordi jeg endnu ikke havde jordforbindelsen til at bære det fuldt ud.
I dag ved jeg, at det var nødvendigt.
Jeg skulle igennem en masse i mit eget liv, min egen modning, og min egen forankring i både mit hjerte, min krop og min spiritualitet for at kunne holde rum for musikken.
For når vi arbejder i det åndelige rum, er jordforbindelse det vigtigste.
Alt det, vi åbner, skal kunne få form i livet.
Det skal kunne leves, bruges og integreres.
Nu er tiden kommet til at dele musikken igen.
Den kan ikke købes nogen steder, og jeg har kun delt den med ganske få.
Men nu åbner jeg rummet med denne rejse gennem kroppens energicentre.
Men endnu mere er det en rejse hjem til dig selv, hjem i din egen kraft, den kraft der ligger i forbundetheden til hjertet.
I denne tid taler himlen sit tydelige sprog, og vi bliver alle inviteret (eller skubbet) til at møde op i og for verden som dem, vi i virkeligheden er. Det eneste vi virkelig kan navigere efter er vores hjerters impulser.
Sammen arbejder vi med at forbinde os, åbne os og samtidig forankre os dybere ned i kroppen, i hjertet og jorden – så du kan stå som et bevidst bindeled mellem himmel og jord.
Hvis du mærker kaldet til at gå endnu dybere i din spirituelle og jordiske rejse. Hvis du længes efter at være forbundet -
både med dig selv, andre og det der er større end dig -
gennem hjertet, så er dette forløb måske noget for dig.
Forløbet
Vi mødes 7 søndage i Gilleleje kl. 14–18.30
Hver gang arbejder vi med ét chakra gennem:
- Den originale, kanaliserede chakramusik
- Guidet meditation
- Cacao
- Breathwork
- Kropslige og bevidsthedsåbnende øvelser
- Refleksion og deling
- Astrologi med inddragelse af dit eget horoskop
Hver samling afsluttes med et måltid, så vi kan lande det åbne arbejde i det jordnære og gennem fællesskab.
Dette er ikke et kursus i teori, men et rum der er baseret på erfaring hvor du støttes i at:
- Forankre din spiritualitet i kroppen
- Åbne hjertet uden at miste jordforbindelsen
- Stå stærkt i dig selv og det du er kommet her for
- Integrere det åndelige endnu mere i dit jordnære jordiske liv
Pris: 7.777 kr. inkl. moms
(Hele forløbet – 7 gange inkl. forplejning)
Hvis du mærker kaldet, er du hjerteligt velkommen.
Datoer: søndage d. 5. april, 26. april, 3. maj, 17. maj, 31. maj, 7. juni og 21. juni

